Trænger din pelsede ven til en tur i hundesalon?
Så er du kommet til det rette sted
Jeg hedder Alina, og jeg er uddannet hundefrisør i Paws zone i Viborg, nær Bjerringbro og Skive.
Hundefrisør med mange certifikater: en livslang drøm
Siden jeg var barn, har jeg gerne villet arbejde med dyr, og det første område, hvor jeg fik lov til at arbejde med dyr, var som dyrepasser i 2010. Her arbejdede jeg især meget med hunde. Og det var gennem det arbejde, jeg lærte om professionen som hundefrisør.
I 2018 blev jeg færdig med basisuddannelsen som hundefrisør i Litauen, men jeg stoppede ikke min uddannelsesrejse her. Jeg tog diverse kurser inden for specifikke hunderacer hos forskelle specialister rundt omkring i verden.
I 2020 skulle jeg have været i Kina og bygge mere på viden, men det kunne jeg desværre ikke på grund af corona. Men omvendt - takket være corona - prøvede jeg for første gang at arbejde på en rigtig hundesalon. I salonen, som ligger i Hobro, fik jeg masser af erfaring, men der skulle ikke vise sig at være kunder nok. Derfor mistede jeg mit arbejde, hvilket fik mig til at springe ud som selvstændig.